Side 20

De physiske og moralske Aarsager vare altsaa noget anderledes fordelte i Danmark end i Frankrige, som fölgende Sammenstilling yderligere viser.

Paa denne Maade skulde altsaa de moralske Aarsager virke mægtigere i Danmark end i Frankrig; men uden at tale om, at vi for Danmark kun have denne ene Undersögelse, og at det kun er et forholdsvis ringe Antal, der hos os kommer i betragtning, saa er der adskilligt, der gjör det saaledes vundne Resultat temmelig illusorisk. I den franske Original er f. Ex. ”dénument”, 32,54 pro mille, stillet mellem de physiske Aarsager, her ligeoverfor Næringssorg mellem de moralske, og under Danmark er ”Upassende Behandling under Opvæxten” regnet med (23,02 pro mille) til de moralske Aarsager. Men den upassende Behandling var vel stundom svag Behandling og Forkjælelse, men som oftest haard og streng Behandling, saa denne Rubrik maaske ligesaa snart hörte hen under Contusioner (Hug og Slag), som noget andetsteds. Alt dette vilde imidlertid ikke gjöre meget; men i den franske Tabel er der en anselig Rubrik ”irritabilité excessif” hvoraf vi ikke kjende Betydningen, og som vi intet have at stille imod, undtagen ”arveligt Anlæg”, uden at vi dog vide, om vi saaledes have truffet den franske Forfatters Mening. Desuden i den franske Tabel tæller Idiotisme for en anselig Del, i den danske for slet intet, fordi alt det, der vedkommer Idiotismen hos os, er mindre klart, da man ikke veed, hvormange i denne Classe have mistet Forstanden i den tidlige Barndom og saaledes med Rette burde have været regnede under de Afsindige. Dersom

man kunde tage Hensyn paa Idiotismen hos os, da vilde Proportionerne stille sig ganske anderledes. Efter Tabellerne havde Drik ruineret omtrent 1/9, Kjerlighed 2/9, begge disse Passioner 1/3 af de i Danmark angivne 912 Individer. I Frankrig var det Drik hos 1/13, Kjerlighed hos 1/8, tilsammen ¼, der antoges som Grund til Sygdommens Udbrud. Dersom man, istedetfor 912, brugte samtlige Afsindige til Sammenligning for Danmark, da fik man for Danmark 136 og for Frankrig 154 pro mille, og dersom man sammenlignede med samtlige 19,738 for Frankrig og med alle Idioter og Afsindige 3756 for Danmark, da fik man hist 74 og her 64, som disse to Lidenskaber havde tilfört Sygdommen. Men paa Sagens nærværende Standpunct kommer der ikke meget Udbytte ud af alle deslige Beregninger.

X. OM DE AFSINDIGES OG IDIOTERNES PERSONLIGE FORHOLD.

Regjeringen har ogsaa befalet Oplysning om de Sindssyges personlige Forhold i Communerne m. m. Herom indeholde Beretningerne Adskilligt, som findes sammenstillet i de fölgende Tabeller.